Log på Forside
Limousine - avlsdyrauktion 

Pressemeddelelse
Dansk Limousine Forening


Avlsdyr-auktion på Palstrup Hovedgaard


Dansk Limousine Forening er igen klar med en avlsdyrauktion af høj kvalitet.
Lørdag den 30. januar 2010 blændes op for den 8. auktion i foreningen.
Palstrup Hovedgaard danner denne gang rammen om det store arrangement, som Danmarks største kødraceforening står bag.
Auktionsdyrene kan besigtiges fra klokken 10.30. Auktionen starter præcis klokken 13.00.

16 elitedyr under hammeren
Det er atter lykkes Dansk Limousine Forening at stable en spændende Avlsdyrauktion på benene. Denne gang med i alt 16 elitedyr under hammeren: 4 kvier, heraf 3 drægtige - 2 drægtige køer og 3 køer med kalv ved siden. Endelig vil 4 avlstyre komme under hammeren. Alle tyre er individafprøvet på Ålestrup Avlsstation og der foreligger således en god dokumentation på de kommende avlstyre! Så alt i alt forventer Limousineforening igen en flot avlsdyrsauktion.

Auktionsdyrene kan alle studeres på Dansk Limousine Forening hjemmeside: www.dansklimousine.dk under menuen Avlsdyrauktion. Her ligger både billeder, stamtavler og beskrivelser af de enkelte dyr.

Auktion i flotte omgivelser
Dansk Limousine Forenings auktionen 30. januar finder endnu engang sted på et af Danmarks smukke og historiske herregårde – denne gang i det midtjyske på Palstrup Hovedgaard, der ligger Palstrupvej 25 ved Rødkærsbro.
Hovedgardens historie kan dateres helt tilbage til 1400-tallet, hvor ejendommen var ejet af Tvilum Kloster, der var et af Benedictinerordenens mest velhavende klostre i Skandinavien.
I 1630 flyttes godset til det sted, hvor det ligger i dag.
Ved flytningen lod Rigsråd Oluf Parsberg opføre et dobbelt voldsted. Efter sigende er Palstrup det eneste sted, som er tilbage med et velbevaret dobbelt voldsted.
I dag ejes Palstrup Hovedgaard af Ole Philipsen.

Optimisme i kødkvægsbedrifter
Mens svine- og mælkeproducenter i 2009 har haft trange kår, er der optimisme at spore blandt kødkvægsfolk. Foderomkostninger langt under sidste års niveau og slagteafregninger på kalve kun lidt under sidste års notering bevirker at økonomien i kødkvægsbedrifter ser bedre ud end sidste år.
Limousineforeningen kan desuden, som den eneste raceforening i Danmark, glæde sig over eget afsætningsselskab i form af Limousine Unik ApS. Trods kriseåret 2009 kunne leverandører til konceptet, Friland Limousine, indkassere en gennemsnitlig merpris på 3,57 over Danish Crowns notering. Dertil kan yderligere lægges Danish Crowns efterbetaling på 0,75 ører.


Yderligere oplysninger hos Dansk Limousine Forening:

Auktionsudvalg, Bent Svenning Jessen, mobil 20 43 06 78, e-mail: bsj@dansklimousine.dk
Presseansvarlig, Bodil Falkenberg, mobil 40 45 83 29 - e-mail: webmaster@dansklimousine.dk
Eller www.dansklimousine.dk se menuen Avlsdyrsauktion.

Indgangspartiet til Palstrup Hovedgaard. Palstrup Hovedgaard er så vidt vides den eneste hovedgård/ herregård med dobbelt voldsted. Stor stråtækt lade som skal rumme den 8. avlsdyrauktion for Dansk Limousine Forening.