Producenter søges til www.b2b-restaurant.dk
I et indstik i LandbrugsAvisen lige før nytår annoncerede vi med en knopskydning på Landkøbsportalen, nemlig www.b2b-restaurant.dk, der giver producenter lukket adgang til kontakt på nettet til restauranter, der ønsker lokale råvarer. Portalen er nu i drift. med 78 restauratører og 48 producenter.
På de kommende generalforsamlinger er I meget velkomne til at annoncere, at der mangler udbud af lokale fødevarer til b2b-platformen. Mange producenter finder det interessant at have dialog med en køkkenchef. Desværre er der ofte en forestilling om, at køkkenchefer sætter klare krav, der er vanskelige at imødekomme for producenterne, der er underlagt naturgivne faktorer. Selvfølgelig vil der ved samhandel mellem 2 virksomhedskulturer ;ske en forventningsafstemning, men en sådan dialog kan være til gavn for begge parter.
Adgangskravet er, at man som producent byder ind med sine råvarer ved at udfylde vedhæftede bilag, der lægges ind på portalen som information til køkkencheferne. Annonceringen er gratis 1½ år frem.
Yderligere informationer hos Else Nørgaard, Dansk Landbrug, Axelborg