Få kåret dyrene i din besætning!
Få dine dyr kåret
Få kåret dyrene i din besætning!
- 24.05.2023Nyhedsbrev nr. 4 - 2023
- 31.03.2023Nyhedsbrev nr. 3 - 2023
- 14.03.2023Nyhedsbrev nr. 2 - 2023
- 17.02.2023, 08:43Dansk Kødkvæg nyhedsbrev 1-2023
- 09.01.2023Tilmelding til forårskåring
Få dine dyr kåret
Torben Andersen og Rolf Bros Andersen fra Videncentret for Landbrug og Morten Ege Thomsen fra AgriNord foretager en ny kåringsrunde i foråret 2011. De racer der kåres er; Simmental, Aberdeen Angus, Dansk Korthorn, Grauvieh, Hereford, Dexter, Pinzgauer, Salers, Hinterwälder, Blonde d' Aquitaine, Galloway, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg
Der er flere fordele ved at få kåret køerne og tyrene i din besætning. Er du i tvivl så kontakt bedømmerne, eller din races raceforening og få en snak om kåring.
Har du lyst til at få kåret, er det altså nu, du skal tilmelde din besætning! Vær opmærksom på at selvom du tidligere har fået kåret eller på anden måde, mener at være tilmeldt kåring, skal du alligevel tilmelde dig igen.
Det er nemt at tilmelde sig!
Kåringsrunden foregår i marts-april måned (uge 13 og uge 14) og du skal tilmelde senest den 14. marts 2011 på din raceforenings hjemmeside eller på Dansk Kødkvægs hjemmeside under avl - eller via dette link.
Alternativt kan tilmelding ske til Signe Agerbæk på tlf. 87 40 53 12.
Bedømmelsestidspunktet fastlægges herefter af kåringsdommerne med hensyntagen til rationelle besøgsruter. Ca. 8 dage før besøget, sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget.
Praktiske forhold
Dyrene skal ved bedømmelsen være bundet op eller gå i bokse, så de er lette at komme til. Underlaget skal være jævnt og tørt. Der bedømmes renracede køer og tyre. Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Hundyr skal være mindst én måned fra kælvning. Det anbefales at man bedømmer 1., 2. og 3. kalvs køer.
Besætningsbedømmelse
Det mest retvisende af besætningens og dyrenes niveau fås ved at kåre alle dyr i besætningen.
Aktive Avlsbesætninger
Avlsbesætninger der følger vejeprogrammet og samtidig kårer alle køer i besætningen godkendes som Aktive Avlsbesætninger.
Pris: Grundbeløb 400 kr. + 55 kr. pr. dyr + moms.
Betingelser: Alle køer og avlstyre i besætningen skal bedømmes.
Enkeltdyrs bedømmelse
Pris: Grundbeløb 400 kr. + 95 kr. pr. dyr + moms